(Fortsat fra forrige side)

Selvom vi ikke vil spise dem til hverdag, er det meget sjovt at smage, hvor forskellige de er og eksperimentere med dem i mad/bagværk. Alle undtagen Coppeneur er købt i London - denne er købt i Sverige.

...Og lidt almindeligt chokolade

Efter smagningen af 100 % chokolader, måtte redaktionen smage på tre lidt mere tilgængelige chokolader. Det blev Askinosie Chokolade, som redaktionen ikke på forhånd havde det store kendskab til, og som Scandgourmet.dk blandt andet importerer.

chokolade

Askinosie Chocolate, www.askinosie.com

Soconusco Mexico 75 %

Mild frugtagtig chokoladeduft. Mmm god. God balance mellem frugt og chokoladesmag. God spisechokolade på trods af den noget høje kakaoprocent. Smelter godt på tungen. Smagen fyldes godt ud i munden. Lidt ristet nød i eftersmagen. Sødmefuld.

Davao Philippines 77 %

Let røget duft med lidt frugt i. Behagelig smag. Mild. Ikke så mange nuancer i smagen. Kort eftersmag. Svært at identificere smagen. Udvikler sig ikke så meget. Smager ikke af 77 % - overraskende sød. Egentlig ikke så dårlig, men måske lidt for neutral.

San Jose Del Tambo Ecuador 70 %

Let syrlig duft - men ikke så meget chokoladeduft. Meget spisevenlig. Let syrlig i smagen men ikke på en ubehagelig måde. Fyldig eftersmag.

... og prikken over i'et - Kold Chokoladedrik

Udover chokolade i sin rene form måtte redaktionen den varme sommerdag også køle sig med en kold chokoladedrik. Dette blev iskold chokolade med passionsfrugt (Opskrift af Pierre Hermé)

Drikken består af passionsfrugt og chokolade, og blev serveret med isterning. Den have en mild smag med den friske passionsfrugt, der komplimenteres godt af chokoladen. God chokoladedrik til sommeren. Dejlig forfriskende.

Her er redaktionens egen variant af chokoladedrik med passionsfrugt. Kan du ikke støve passionsfrugtsaft op så prøv dig frem med andre safter end passionsfrugt. Server den for dine gæster. Nyd den gerne MEGET afkølet.

Chokolade

Opskrift

Kold chokoladedrik med passionsfrugtsaft.

Ingredienser:

  • En halv liter mælk
  • 185 gram passionsfrugtsaft
  • 30 gram sukker
  • 115 gram mørk chokolade efter eget valg brækket i mindre stykker (vi brugte 66 % Valrhona Gastronomie).

Fremgangsmåde:

Mælk, sukker og chokolade puttes i en kasserolle/gryde.

Blandingen varmes op under omrøring til en 85-90°C, eller til der kommer bobler i kanten.

Chokolademælken tages af ilden. Blandingen bør være hel homogen nu, men observeres der små gryn af chokolade, kan man give den en tur med stavblenderen.

Blandingen køles ned til stuetemperatur og blandes med den ligeledes kølige/kolde frugtsaft.

Chokolade

Billede fra Columbia af Rikke Gryberg og Ronny Aisinger