(Fortsat fra forrige side)

Pralin

Udsigt fra Pralinhuset mod gaden. Chokolade uden ende!

Pralinhuset er absolut et besøg værd. De har et meget stort udvalg af praliner, forskellige pladechokolade og figurer. Det laver selvfølgelig også kurser. På en måde er deres praliner simple i smagen, men samtidigt er man ikke i tvivl om, hvad det er, man spiser. Dermed mener jeg, at hvis det er et nøddestykke, så det er det, som smagen fokuserer på. Smagen er spot on. I butikken har de styr på deres chokolade og ved, hvad de sælger. Jeg glæder mig til næste besøg. Pralinhuset kan bestemt anbefales. http://www.pralinhuset.se/

Coppeneur-chokolade

Af Frank Mandix

Coppeneur er ikke en chokolade, som vi i redaktionen har stødt på i Danmark. Jeg har set den flere gange i Sverige, hvor den bl.a. fås hos Pralinhuset, som du kan læse om på forrige side, og den kan bl. a. også købes hos Ahlgrens Konfektyr i Malmø. Man skal altså til en specialbutik. Coppeneur stammer fra Tyskland.

Firmaet Coppeneurs chokolade er af god kvalitet. Ideen med flere forskellige stykker i en æske er rigtig god, så man kan finde sit yndlingstykke uden at skulle spise sig gennem en hel plade. Nogle af stykkerne kunne fås i løs vægt. Coppeneur er dyrket efter økologiske principper.

Pladerne

Coppeneur laver en række chokoladeplader. De vejer hver 50 g. Jeg har her udvalgt tre stykker, hvoraf 100 % pladen er prøvesmagt sammen med de øvrige 100 % plader.

Coppeneuer

Equador. Cru de plantation Hacienda Iara. 100 %

Denne chokolade har vi prøvesmagt i 100 %-smagningen. Den kan spises, men bør nok kun bruges til madlavning.

Equador. Cru de plantation Hacienda Iara. 72 %

En behersket duft af meget mørk chokolade. I starten en blomsteragtig smag. Meget let. En lang smag, der er lidt "fedtet/fedtagtig" til sidst. Det er tydeligt, at der er tale om en mørk chokolade.

Indonesien. Java. 72% criollo

Stykket har en kraftig duft af mørk chokolade med en antydning af frugt. I begyndelsen en kraftig smag af frugt, smag af ristede nødder der går over i det røgede. En meget lang smag.

Stykkerne

De vil nok være for meget at gennemgå alle de forskellige stykker, men nogle få skal trækkes frem. Der er tale om cru de plantation, d.v.s. de bedste fra én plantage, og de er høstet på samme tid. Stykkerne fra Equador stammer fra Hacienda Iara og Madagaskar er repræsenteret ved plantagen Menavava.

Coppeneuer

Equador 72 % med rød peber og chili

En behersket duft, men allerede her fornemmes peber og chili. En god smag af mørk chokolade, hvor man bliver drillet med smagen af peber og chili, der forlænger smagens liv. Teksturen er fuldt med små korn, som gør det spændende at spise. Prøv at drikke en mundfuld vand efter chokoladen og genoplev stykkets smag.

Madagaskar mælkechokolade 52 % med vanille og nibs

Tydelig duft af mælkechokolade. Meget fristende. Smelter nemt. Smagen af vanille træder tydeligt frem, og nibsene gør chokoladen mere spændende at spise. En forholdsvis kort smag, der ophører, når den sidste chokolade er spist.

Equador mælkechokolade 62 %

Behersket duft af mælkechokolade og dufter ikke af meget. En enkel og reel chokolade, der bevarer samme smag. En svag smag af frugt.

Equador mørk chokolade 72 %

En meget kort duft, der ikke afslører noget om chokoladen. Et moderat knæk. Blomsteragtig og en meget (god) smag af chokolade. En kraftig chokoladesmag, der samtidigt er meget let. God til bare at nyde.

Madagaskar mørk chokolade 72 %

En mere rig duft end den fra Equador. Meget frugtagtig, en lang smag. Der er toner af krydderier. En smag, der varierer og man får lyst til mere. Meget meget bedre end den fra Equador, og udfordrer smagsløgene.

Afslutning

Blandt pladerne er favoritten 72% mørk chokolade fra Java. Den er kraftigt i smagen, lettere syrlig og har flere smagsbølger, der fint slutter af med en let røget smag. Blandt de enkelte stykker er det sværere, da der er så mange forskellige smagsvarianter, som man kan bruge til forskellige lejligheder. Jeg tror, at Madagaskar 72% er min yndlingsvariant fordi den har en smag, der skifter fra begyndelsen til enden. En anden favorit er stykket med chili og peber. Her er smagen den samme i hele stykket, men smagsløgene bliver pirret p.g.a. krydderierne.

www.coppeneur.de