CHOKOLADESELSKABETS NYHEDSBREV NR 40 APRIL 2003

AT GØRE SIG FORTJENT TIL ET PÅSKEÆG
AF VIBEKE HØGILD

Det kunne måske være umagen værd at anstrenge sig lidt og gøre sig fortjent til et påskeæg? Det kræver dog lidt listighed, for det gælder om ikke at blive afsløret!

Det handler om gækkebreve; nydelige, sirligt udklippede mønstre med et livsbekræftende vers om forår, kærlighed og gækkeri og en friskplukket vintergæk vedlagt fra haven.

Gemt imellem de udklippede huller står de gådefulde, vigtige prikker, der skjuler dit navn, og som modtageren skal gætte.

Gætter modtageren ikke dit navn, må han eller hun bøde med et påskeæg. Men hvis du gættes, så er det dig, der må glæde modtageren med et æg.

Så frem med saksen og de måske hengemte evner! Glæd en af dine kære med den over 100 år gamle dansk tradition! Her er lidt hjælp til den kreative proces:

Oh, jeg har købt en høne
som lægger store æg.
Men æggene den lægger
dem vil jeg lægge væk
og bytte til et større
af chokolade som
du får hvis du kan gætte
fra hvem mon gækken kom.

Jeg sender dig en gæk-gæk-gæk,
mit navn er blevet væk-væk-væk
i stedet står der prik-prik-prik
Hvem er jeg? - Prøv og kik-kik-kik
Læg panden dybt i læg-læg-læg
det gælder påskeæg-æg-æg.

Gæk du søde lille
ih, du store milde.
Jeg nu venner, gække må,
skrive mange prikker små.
Kan du disse prikker tyde,
vil jeg et påskeæg dig yde.
(Natasja Flyckt )

Kilde: www.webhulen.dk
PÅSKEÆGGETS HISTORIE
AF VIBEKE HØGILD

Man ved egentlig ikke præcis, hvor eller hvornår skikken med påskeæg er opstået, men den kendes fra hele Europa og endnu fjernere egne.

En historisk forklaring på påskeæggets oprindelse kan måske findes tilbage fra før 1300-tallet, hvor man talte om "aflads-æg". Når man betalte tiende til kirken eller herremanden, sluttede året altid Skærtorsdag, hvor årets sidste tiende blev betalt med æg.

Det sidste æg, afladsægget, var tegn på, at man var skyldfri, og blev derfor ofte overrakt på en særlig festlig måde. Forinden blev det velsignet i kirken. Allerede i den tidlige middelalder blev afladsægget farvet rødt. I den røde farve så man Kristi blod, der skulle fri folk fra synd og skyld.

Da disse tiender mange steder faldt væk under reformationen, blev man imidlertid ved med at forære æg væk, først farvet røde senere i mere kulørte farver. Bl.a. gav gudforældre æg til deres gudbørn.

Fra det 17. århundrede blev det at give påskeæg som gaver mere og mere almindeligt, og det har siden udviklet sig til alskens papæg med fyld, kunstæg mv.

En anden tillægsforklaring er, at man i fastetiden ikke måtte spise æg. Derfor stod man sikkert med en masse æg, når man nåede påsken, som ikke kunne holde ret længe, selvom man havde fundet forskellige måder at gøre dem holdbare. Derfor kunne man tillade sig at spise mange æg i påsken.

Kilder: www.webhulen.dk og
www2.traditioner.dk v/Inger Dybdahl.

PÅSKEN IFØLGE KIRKEN
Foruden at være et par dejlige fridage, så er det jo en af kirkens vigtigste højtider. Det skal vi ikke glemme. Men hvad er det nu, vi fejrer?

  • Palmesøndag fejrer vi indtoget i Jerusalem.
  • Skærtorsdag mindes vi Jesu indstiftelse af nadveren.
  • Langfredag er gudstjenesten koncentreret omkring Jesu domfældelse og død.
  • Påskedag er den vigtigste af kirkeårets højtider. Det er festen for Jesu opstandelse.

Kilde: www.folkekirken.dk

TRADITIONEN MED PÅSKEÆG
Påskedag fik alle et eller flere smukt dekorerede påskeæg som gave. Folk gik på besøg hos hinanden, og særlig børnene legede forskellige lege med deres påskeæg. Denne skik holder man stadig i hævd, selvom æggene nu tit er af sukker eller chokolade i stedet for at være hønseæg.

Vi ved ikke, hvor eller hvornår skikken med påskeæg er opstået, men den kendes fra hele Europa og endnu fjernere egne. Et æg er jo en livløs ting, men alligevel har det livet i sig. Derfor er det vel naturligt nok, at ægget er blevet et symbol på livets opståen og på foråret.

ÆGGET SOM SYMBOL
I Indien findes en myte om, at hele verden er opstået af et æg.

I kristen sammenhæng er ægget blevet et påskesymbol og dermed et symbol på Jesu genopstandelse. Denne symbolik er ikke helt klar. Et æg har jo ikke været levende før, så der kan jo ikke være tale om nogen genopstandelse. Derfor må vi tro, at ægget ikke oprindeligt har været et kristent symbol, men et symbol på livet og foråret. Da kristendommen trængte frem, og påsken blev Europas største forårsfest, overtog påsken det vigtigste forårssymbol af alle - ægget.

PÅSKEHAREN
 I Tyskland hører påskeharen til påske som juletræet til julen.

Harens betydning for påsken er måske lidt uklar, men man ved, at haren flere steder i bibelen bliver betegnet som den kloge.

På mange billeder fra gammel tid sidder haren ved foden af mænd, prangere og skyldnere, og man mener, at haren skal symbolisere skyldneren, som afleverer afladsæggene.

Kilde: www.webhulen.dk