Udover Magasins chokoladejulekalender kan man nu også forkæle sig selv i Magasin med deres nye flødechokoladeplader på 100 gram med frisk mint. Er man mere til andre varianter bliver man ikke snydt, da de også fås med blandt andet nødder, mandler og kaffekrokant.
Hvis du vil vide mere om Magasins chokoladeproduktion, så gå ind på deres hjemmeside og læs mere under MadogVin, hvor du kan læse om chokoladefabrikken og se en lille film om Magasin chokolade.
Chokolade Compagniet gør sit for at fejre den søde juletid, og nu kan de tilbyde chokoladeelskere en række eksklusive årgangschokolader fra Valrhona. De nye årgangschokolader kommer fra chokoladeplantagerne Gran Couva, Ampamakia og Palmira og har en kakaoprocent på 64 %. Her kan især fremhæves Palmira-plantagen, der i år har lagt stor vægt på den sjælne kakaobønne Porcelaina. Dette giver Palmira-chokoladen, som suppleres med criollo, en særlig fløjlsblød konsistens i munden og slutnoter af honning.
Derudover kan Chokolade Compagniet byde på særlig julechokolade, der fås i smukke æsker i størrelserne: 75g, 200g, 310g og 540g og priser fra 75-499 kroner. Æskerne indeholder blandt andet Palet d'Or som er en mørk 70 % trøffel overtrukket og dekoreret med bladguld, samt Orangette, der er råsyltet orange overtrukket med mild mørk chokolade.
Læs mere på hjemmesiden eller kontakt Jette Kanstrup, Chokolade Compagniet på tlf.: 38 11 12 11 for nærmeste forhandler.
Hvis man er vild med ikke blot franske men også Italienske specialiteter, så kan Franske Specialiteter i Holte nu byde på en ny lækker chokolade fra Piemonte i Italien. Den nye chokolade hedder Venchi og fås i både rene chokoladeplader samt fyldte stykker med blandt andet nougat af hasselnødder fra Piemonte, trøffel, pebermynte og andet godt.
Franske Specialiteter www.franske.dkInternettet bliver en større og større del af mange folks hverdag, og nu giver konditoriet La Glace deres kunder mulighed for at købe deres legendariske chokoladeplader over nettet og få sendt dem med posten. I konditoriets nye web-butik kan man nu købe enkelt-plader med forskellige chokolade- og smagsvarianter til 22 kroner stykket eller en samlet pakke med seks forskellige plader til 125 kroner.
La Glace www.laglace.dk
Den lille økologiske chokoladefabrikant Økoladen har med deres chokolade Chok O Block præsteret at vinde Den Økologiske Guldmedalje 2006 i kategorien "kolonial". Chok O Blok er fremstillet, støbt og dekoreret i hånden og skabt af Single Origin San Domingo chokolade fra Den Dominikanske Republik. At chokoladen er håndlavet, giver den et helt særligt unikt præg, og for at gøre den endnu mere spændende, er den blandet med økologisk lakrids fra Syditalien, som har vist sig at være en vindende kombination.