Kontakt Chokoladeselskabet Kontakt Chokoladeselskabet
Generalforsamling i Chokoladeselskabet PDF Udskriv Email
Skrevet af Mette Eklund Andersen   
Mandag, 20 September 2010 13:26

Chokoladeselskabets årlige generalforsamling for selskabets medlemmer finder sted lørdag d. 30. oktober kl. 11.00 til kl.15-16 på:

Det Biovidenskabelige Fakultet,
Lokale 3-11 (findes i marmorsalen med indgang fra Thorvaldsensvej 40)
1870 Frederiksberg C (tidligere KVL)

HUSK MEDLEMSKORT

Da vi byder på en let frokost, beder vi dig tilmelde dig til Generalforsamlingen på mail Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. senest d. 15. oktober. Generalforsamlingen er gratis for fuldgyldige medlemmer.

Generalforsamlingens program vil bestå af først selve den vedtægtspligtige generalforsamling. Derefter byder vi på en let frokost med sandwich og kildevand før den sjove del af generalforsamlingen kan finde sted. I år kan vi byde på to foredrag:

Forført af chokolade- de sociale relationer i og omkring chokolade

Foredrag ved Bettina Carlsen og Lisa Kimiko Kludt, kandidatstuderende i sociologi ved Københavns Universitet

Længe før chokoladen er smeltet på tungen, har den allerede fristet over evne ved sin blotte tilstedeværelse. I særlige fællesskaber kan der nikkes genkendende til fristelsen samtidig med, at kærligheden til chokoladen kan få lov til at springe ud i fuld flor. Dette har vækket en undren over, hvilke magiske egenskaber chokoladen har, der får unikke sociale relationer til at fremblomstre?

I foredraget vil chokoladens potentiale som social lim blive udfoldet gennem et indblik i chokoladens betydninger for det sociale sammenhold. Endvidere vil det blive belyst, hvordan en dybere påskønnelse af chokolade er en uddannelse ud i smag. Konklusionen vil være, at chokoladen har sociale kvaliteter, der er helt særlige.   

Smagens Verden

Foredrag ved Lærke Mikkelsen, bachelor i fødevarevidenskab ved LIFE.

Når vi smager, skyldes det, at vi i munden har smagsløg der sender signaler til hjernen om hvilke af de fem smage; salt, sødt, surt, bittert og umami, vi spiser. Præferencer inden for smag er personlig, hvorved fødevarer ikke kan deles teoretisk op i, hvad der smager godt, og hvad der smager dårligt. Men hvordan afgør man, om en opskrift vil føre til en velsmagende opskrift? Der findes allerede modeller for, hvad der skal til for at opnå en succesrig smagsoplevelse, ligesom der findes forskellige sensoriske fænomener, man kan tage højde for. Dette gælder for eksempel sansespecifik mæthed, halo-effekt m.m., som vil blive gennemgået under dette foredrag.   

Derefter er der chokoladesmagning, hvor vi smager på forskellige kvalitetschokolader.

LAST_UPDATED2