Kontakt Chokoladeselskabet Kontakt Chokoladeselskabet
chokojpg.jpg
Chokolademusik PDF Udskriv Email
Skrevet af Chris Bangert Larsen   
Torsdag, 27 Maj 2010 09:41
Nysgerrigheden overvældede mig, da jeg tilfældigt så denne lille CD med Olivia Ruiz. En 30 årig fransk sangerinde med spanske rødder, tilhørende kategorien 'nouvelle chanson'.


De færreste ved eller er enige om, hvad det  begreb dækker, men Olivia har udgivet tre plader med sin musik, vundet prisen som årets sangerinde i Frankrig i 2007 og 2010 og har haft en millionsælger med denne cd, hvor titelnummeret var nomineret som årets sang. Gode tekster med  musik fra de forskelligste nye og gamle genrer. Det vil være mit bud. En engelsk, et par spanske sange de iøvrige franske, flere af dem skrevet af hende selv. Opfindsomme ideer i arrangementerne.

Olivia kan både være rå rytmisk rockende, synge sange med  fyrig flamenco eller sigøjnerpåvirkning for defter at slå over i fortællinger om caféen i hjembyen og moralske historier om den faglige stolthed hos håndværkere som den gamle glarmester og som den lille tyvetøs ( den skal høres! ). Men også stille melodier med ord af en dragende poetisk skønhed: La petite valse de Narbonne Plage-en lille vals på stranden ved Narbonne. Den kan man ikke andet end elske.

Og hvad har cd'en så med chokolade at gøre? Svaret ligger såmænd i titelnummeret ! Jeg holder jo meget af kvinder (javist) og også meget af chokolade. Kvinder MED chokolade er for mig således en ideel kombination. Og i titelnummeret bliver vi præsenteret for en kvinde AF chokolade :-) Med blod af varm chokolade, spødt knasende knogler, en lille barm med to små hasselnødder (haps), hofterne er  "nutellasses" (fransk er ikke så svært). Det er den store metamorfose. Jeg har spist for meget chokolade, hug et stykke af mig: Jeg er chokoladekvinden. Sangen er skrevet af Mathias Malzieu, der iøvrigt er Olivias kæreste. Det lyder som et interessant forhold ...

Får denne omtale dig til at hige efter chokolademusik til at akkompagnere din daglige chokoladedosis, kan cd'en købes (kr. 119) i den franske bogcafé, Fiolstræde 16 eller www.denfranskebogcafé.dk


LAST_UPDATED2