Death by Chocolate

Javist; i sidste nyhedsbrev skrev vi om chokoladens mange sunde og helbredende virkninger, og nu går vi så til den modsatte yderlighed.

"Death by Chocolate" er jo egentlig titlen på en kogebog af Marcel Desaulnier (anmeldt i chocolatier nr. 55, februar 2006), men udtrykket giver altså også andre associationer her i forsommeren.

De fleste danskere vil jo ellers i den kommende tid glemme alt om tunge chokoladedesserter og konfekt til fordel for solbadning, en kold vand og en god kriminalroman. Men tror I virkelig, at chokoladeselskabets medlemmer får lov til at slippe så let?

Lad gå med den kolde drik, solen og vandet, men krimien - den skal altså være en chokoladeroman!

Alle kender jo nok Joanne Harris "Chocolat" og mange vil også huske Mexicanske Laura Esquivels "Como aqua para chocolate" ('Som vand til chokolade' - meningsløst fordanske til 'Hjerter i chili'). Begge blev glimrende filmatiseret og findes på dvd. Men nu skal det altså handle om en helt anden genre: DE KULINARISKE MYSTERIER.

Det er især i USA en efterhånden meget stor genre med talrige undergrupper-teashopmysterier, coffeehousemysterier, winelover's mysterier. Os mere nærliggende kan nævnes candyshop-mysterier, bagerimysterieserien og selvfølgelig chocoholicmysterybøgerne.

Faktisk finder man let 10-12 krimiforfattere med chokokrimier på samvittigheden, heriblandt flere klassikere fra kriminalromanens guldalder. Anthony Berkeley's "The poisoned chocolatecase" fra 1929 er værd at søge efter, og selveste Agatha Christie skrev en Poirotnovelle med titlen "chokoladeæsken".

Selv vil jeg anbefale et par nyere bøger, jeg har læst med stor fornøjelse og som kan erhverves for en meget rimelig pengesum.

Joanne Fluke "the chocolate chip cookie murder" er den første af hendes foreløbig 7-8 bøger i Hannah Swensen-serie. De øvrige er også opkaldt efter forskelligt bagværk, muffins, pies og småkager.

Hannah bor med sin enøjede kat, Moishe, sin søster og politibetjentsvoger, samt sin Kirsten Giftekniv mor i en lille by i staten Minnesota. Her driver hun the cookie jar, bageriet/konditoriet, hvor alle mødes for at udveksle sladder og nyde de lækre cookies m.m.

Et hyggeligt sted, værd at besøge, hvis man da lige kan abstrahere fra de lig af mordofre, der jævnligt ligger og flyder. I dette tilfælde ved bagindgangen i form af bageriets mejerivareleverandør, der findes skudt i sin bil med en af Hannahs cookies i hånden. Dette kan jo potentielt påvirke en forretnings omsætning og gode ry, så Hannah sætter sig for at opklare mordet.

Og her må det glæde os at bemærke, hvilket vigtigt arbejdsredskab vi har i chokoladesmåkagerne. De virker beroligende på opskræmte vidner og får gang i sladderen om landsbyboernes færden og hemmeligheder. De stimulerer tankevirksomheden, når vildspor skal udelukkes, og endelig er de et glimrende påskud til at komme ind på livet af mistænkte, hvilket kun lykkes alt for godt - uha, uha.

Da det danske politi angiveligt stadig begrænser sig til citronhalvmånerne, håber jeg, at at behjertede læsere vil vide at bringe chokoladekagerne, dette banebrydende nye middel i efterforskningen til deres kendskab. Og der er ingen undskyldning for at lade være. Der bringes i bogen udførlige opskrifter på såvel cookies som andre kager, som er lige til at gå til på trods af de amerikanske mål. Bliver det regnvejr eller kan man ikke udholde spændingen, kan man så afbryde læsningen til fordel for en tur i køkkenet.

Bliver det derimod en særlig lang og flot sommer må vi have fat i bogen "Creme de Cocoa", 500 sider med hele tre spændende chokoholiske mysterier skrevet af JoAnna Carl (Et andet mysterium: Hvorfor hedder så mange chokoladeforfattere noget med Joanne, og hvornår kommer en Dansk Johanne på banen?).

I disse tre historier hedder heltinden Lee McKinney, forretningsfører for sin tante, der ejer TenHuis chokoladebutikken i en ferieby ved de store søer i staten Michigan. Der er desværre ikke opskrifter i disse romaner, men vi får dog i hver roman 5-6 sider med "chocolate chat", hvor vi kommer godt rundt i chokoladens spændende verden med oplysninger om dette eller hint. Noget vil være gammel nyt for selskabets læsere, men har man fået blod på tanden (hø, hø) så kan man her f.eks. finde henvisninger til andre chokokrimier m.m. Til gengæld får man et fint indblik i arbejdsgangen i et, efter amerikanske forhold, mindre chokolademageri - de har altså 35 damer ude bagved, der laver European style kvalitetskonfekt (der dog også sælges på nettet). Ligeledes får vi mange herlige beskrivelser af indholdet af de lækre chokolader, omend med lidt usikkerhed en gang imellem. Er nougat og trøffelmasse det samme i Amerika?

Men så dejligt lyder det alligevel, at man forstår, at kunderne i den første af de tre noveller "the chocolate cat caper" bærer over med de få stykker, der har fået et lille ekstra drys cyanid. Offeret var en ubehagelig advokat og savnes ikke, men mordet skal selvfølgelig opklares, og selvfølgelig klarer Lee det med glans. Som ovenfor er chokolade et virkningsfuldt middel i arbejdet ligesom det måske er værd at hæfte sig ved anvendeligheden af en grydefuld varm overtrækschokolade, når en farlig morder er løs...

I "The chocolate Bear burglary" kredser handlingen om en sjældent antik chokoladestøbeform, hvis betydning får en overraskende vending.

Endelig når den lokale landsbytosse i "the chocolatefrog frame up" netop at købe bemeldte chokoladefrø, før både han og frøen forsvinder sporløst. Manden dukker snart livløs op, men glem ikke frøen. Jeg siger ikke mere.

Disse krimier vinder måske ikke nogen Nobelpriser eller kritikerroser for dybdeborende samfundskritik, men man bliver godt underholdt i sommervarmen. Miljøet er overskueligt og godt beskrevet og personerne er fornøjelige og interessante. Der er tale om krimier af den klassiske gode gamle type uden bloddryppende voldelige scener.

Alle mordene er yderst smagfulde...