Chocolatier kan læseren altid regne med!

Vi orienterer om alt, hvad der er tilgængeligt på markedet, og vi er naturligvis først med de sidste nyheder på chokoladefronten. Derfor bringer vi selvfølgelig en anmeldelse af en roman, der blev udgivet i 1929, formentlig udsolgt fra forlaget og kun til at skaffe antikvarisk i dyre domme... Så kan de lære det, kan de ! Eller også er august tiden for fristile om sommerferieoplevelser: Hør hvad jeg fandt til en tier på søndagsloppemarkedet ved Rørvig havn.

Men det var altså intet mindre end den i sidste nyhedsbrev omtalte chokokrimi klassiker "Sagen om de forgiftede chokolader" af Anthony Berkeley, jeg faldt over. Respektfuldt omtalt som en klassiker fra kriminalromanens guldalder.

Og den har da også alt, hvad en god gammel krimi skal have. Britiske gentlemen i deres traditionsrige gamle klub. En mystisk chokoladeæske. Et snedigt mord med meget få spor, der efterlader politiet på bar bund. Samt selvfølgelig amatørdetektiver, der opklarer mordet ved logisk tænkning.

Det er sir Eustace Pennefeather, der i sin klub uopfordret modtager en æske konfekt som reklame fra et kendt firma med opfordring til at udtale sig om produktet. Baronen vil selvfølgelig ikke medvirke i sådan noget reklamepjat og nægter overhovedet at åbne og spise chokoladerne. Noget excentrisk, vil en chokoladeelsker nok mene, men klogt nok i situationen. For da han overlader æsken til et andet klubmedlem, der alligevel skulle købe noget til sin kone, går det dem ilde. Efter at have nydt nogle stykker efter frokost bliver manden grumme syg, mens hustruen, en noget større slikmund, rent faktisk dør af de forgiftede chokolader.

Det viser sig, at stykkerne med påskriften Kümmel, Kirch og Marachino i stedet indeholder Nitrobenzol, et kemisk produkt, der bl.a. i meget små mængder benyttes som tilsætningsstof i billige industrichokolader. For nyhedsbrevets læsere naturligvis et pædagogisk vink med en vognstang om at holde sig til kvalitetschokolader, hvis en sådan opfordring skulle være nødig.

Chokoladeæsken, indpakningen, følgebrevet og baronens personlige forhold. Det er, hvad man har at gå ud fra i opklaringen af den celebre skandale i den fine klub. Meget passende så er det medlemmerne af en endnu mere eksklusiv klub, der skal forestå løsningen. Kriminalklubben har kun seks medlemmer, men med en bred vifte af ekspertise.

Det vil overraske læseren, at allerede 50 sider inde i bogen kommer et klubmedlem med en overbevisende løsning på mysteriet, men fortvivl ikke. 10 sider længere fremme har de andre medlemmer pillet løsning fra hinanden. Hvert medlem kommer derefter med sin lige så indlysende forklaring, der så igen forkastes, indtil det selvfølgelig mest beskedne og uanselige medlem til slut kommer med den endelige løsning.

Hvor mange krimier har man ikke læst, hvor opklaringen virker påklistret, ulogisk og urimelig. Her kommer hele seks fremragende forslag. Det er en fornøjelse, der for os kun kan sammenlignes med at finde en æske med chokolader, der alle er så lækre, at man ved hvert stykke udbryder, at det må være ens favoritstykke. En sådan æske kan man glæde sig til at nyde efter veloverstået læsning... hvis du tør.

Anthony Berkeley: Sagen om de forgiftede chokolader. Forlaget Wøldike. 1987