Til årets chokoladefestival deltog redaktionen i flere af de foredrag, som de besøgende kunne høre. Følgende er en opsummering fra Fairtrade-foredrag på Chokoladefestival 2010
Før hed organisationen "Max Havelaar", men man har nu skiftet til det noget mere mundrette "Fairtrade".
Oprindeligt skulle dette have været et foredrag om, hvad Fairtrade går ud på, men på grund af den forestående dokumentarfilm "The Dark Side of Chocolate" (1) om, hvordan chokoladeindustrien fungerer, er det mere interessant at tage fat i problemstillingerne.
Baggrunden for dokumentarfilmen er, at hvis der er noget der er fair, må der også være noget, der er unfair.
Så hvad kan Fairtrade, og hvor går grænsen?
Først og fremmest handler det hele om kakaofrugter og deres bær osv. Der er mange led i processen.
Vilkårene for produktionen:
- Størst i Elfenbenskysten, Ghana og Indonesien. (95% af befolkningen (2))
-
- 80% af chokoladeproduktionen kontrolleres af 8 producenter på verdensmarkedet - ikke helt frit.
-
- Omkring 14 mio mennesker er afhængig af kakaoproduktion, og 90% er små landbrug.
Det giver et ulige forhold og magtfordeling, og udfordringen ligger i, at det er små bønder mod store selskaber.
Hvordan forsøger Fairtrade at løse dette:
Lokale kooperativer (på samme måde som andelsbevægelsen (3)) med fælles indskud og investeringer. Blandt fordelene er større volumen, mindre investeringer i udstyr for den enkelte og adgang til erfaringsudveksling med de andre.
Samtidigt har Fairtrade også indført et system med garanterede minimumspriser (4)
Minimumsprisen er lagt efter produktionsomkostningerne. Ved lavere priser, vil indtægterne dermed være mindre end produktionsomkostningerne, mens faitrade-bønderne er sikret en mindstepris lidt på samme måde som en mindsteløn.
Priserne ligger dog (som det også kan ses på grafen) højere end normale markedspriser, for der kommer også bonus med i konceptet, så der er til at udvikle med. Det giver plads til at investere i f.eks. økologi, rent vand og sundhed.
Fairtrade beskæftiger sig dog kun med dyrkningen af afgrøderne (som f.eks. kakao) og ikke den videre forarbejdning, så f.eks. bomuld kan sagtens forarbejdes på fabrikker under horrible forhold efter at det er dyrket og høstet, selv om det er fairtrade mærket (5). Fairtrade forsøger dog at fjerne mellemled gennem kooperativerne.
Der blev til foredraget spurgt fra salen om, hvem der "betaler regningen" for mindsteprisen. Den går primært til forbrugeren, men der spares også penge ved at man har skåret mellemled væk.
Fairtrade er ikke automatisk økologisk. Det koster meget at omstille og producere samt kontrollere, så for at kravene ikke skal være alt for høje, er det ikke med i Fairtrade.
Dog skal man ikke bruge Genmodificerede afgrøder (GMO), forurene med sprøjtegifte, og man bliver anbefalet økologi af Fairtrade.
Chokoladeproducenter skal betale licens for at bruge Fairtrade-mærket. De penge går til finansieringen af ordningen. Danida giver også støtte. Dog er der mange små danske producenter, der synes, det er for dyrt, så der er tanker om at lave det om. Man kan dog sagtens købe Faitrade-kakao og producere chokolade uden at reklamere med det, og så behøver man ikke betale licens.
Dem, man ikke hjælper i Faitrade-systemet, er de allerfattigste kakao-producenter, for de har ikke alle råd til at være med, så i virkeligheden hjælper man de næstfattigste. Dog er der NGO'er(6) der arbejder med at hjælpe med mikrolån(7) osv. så de fattigste også kan være med.
Det er kooperativerne selv, der finder ud af, hvad bonuspengene skal bruges til. Som eksempel var der i Sri Lanka et kooperativ, der brugte det til produktionsmidler til et tempel og en bryllupssal! Hovedreglen er, at man ikke må bruge det til noget, staten ellers skulle have sørget for.
Som regel går det oftest til sundhed, uddannelse (legater) og produktionsforbedring.
Som et led i ordningen foretages kontrolbesøg. Det er et selvstændigt og uafhængigt tysk firma, der står for det ud fra ISO-certiferede metoder. Der bliver næsten altid fundet uregelmæssigheder ved den slags besøg, og de tager omkring en uge.
Foto: Kennet Havgaard/ Fairtrade Mærket Danmark
Hvad gør man ved uregelmæssigheder?
Slemme ting - suspension fra ordningen og i værste fald smides kooperativet ud af ordningen. Men det sker sjældent, for Fairtrade vil hellere hjælpe med at løse problemerne, hvilket ofte kan være lidt af et dilemma. Men hvis det virker til, at man kan arbejde med problemerne, beholder man kooperativet.
Samtidigt benytter man begrebet "proportionskrav", som dækker over, at kravene øges gradvist, så man kan udvikle sig og blive bedre.
Som noget indføres (som svar på tidligere fremført kritik) også uanmeldte kontrolbesøg.
PRS (Producer relation support) rejser rundt og hjælper med at få processen rigtigt i gang, men udover det mere tekniske kigger man også på diskrimination af minoriteter og behandling af kvinder.
Et stort problem er børnearbejde. Det anslås, at der i 43 % af kakaoproduktionen findes børnearbejde. Der har været flere tiltag på internationalt regi til at fordømme og forbyde børnearbejde, men det er ofte endt med vage deklarationer. Der er stadig en del at arbejde med. FN antager at 1 ud af 7 børn arbejder. Det er værd at bemærke, at det ikke er et problem at børn hjælper til, men det må ikke gå ud over helbred og uddannelse(8) eller være tvang.
Fairtrade er ikke nogen garanti mod børnearbejde, men det betyder, at der bliver kontrolleret for det, og at det bliver taget op, hvis det konstateres.
Kravet til skolegang er, at børn skal kunne følge den normale skolegang der er i landet. Samtidigt giver større økonomisk overskud gerne mindre pres til at sende børnene i arbejdet. Dog er det stadig et tabu i mange lande. Ghanas officielle holdning: Der er ikke problemer med børnearbejde og trafficking. (9)
En af forcerne ved Fairtrade som NGO er, at man er inde i handelssystemet, så selv hvor man er kritisk (som f.eks. i Ghana), er man stadig velkommen (10)
Der er andre, der arbejder med de ting udover Fairtrade. F.eks. fra Danmark er der IBIS som arbejder meget med skoler (og som Toms samarbejder med), Danida og fagbevægelsen (LO)
Forbrugermagt. Hvad hjælper det?
Ca. 2% af chokolade solgt i Danmark er Fairtrade. På verdensplan er det 1% mod 99% hvilket cirka er det samme.
Der var for noget tid siden en del kritik af Max Havelaar/Fairtrade i forbindelse med egenkontrollen (konkret i te-markedet), men det er der nu strammet op på.
Anden lektion: Man skal ikke love guld og grønne skove.
Fairtrade skaber en proces der gør vilkårene bedre.
Dansk Supermarked og Coop har 80% af markedet, så de styrer meget, om ting kommer på markedet i Danmark. De er da også afhængigt af kunderne.
Fairtrade er bare én ud af mange bekymringer en dansk forbruger måtte have. Der er mange andre at konkurre med (11). Desuden skal man også arbejde med kvaliteten, for man forventer mere som forbruger, når man betaler mere(12). Det kræver produktudvikling og konsulenthjælp i forhold til, hvordan produkt og produktionsproces skal være for at kunne sælge varen.
Råvareprisen i forhold til den færdige vare er ca. 2-3% - dermed har råvareprisen ikke så stor indflydelse på prisen på det færdige produkt. En stor del af produktionen kan også gøres lokalt, hvilket vil give større besparelser (13) og mere velstand dernede.
Især kaffe, bananer og chokolade går frem i Faitrade. Producenter er trætte af dokumentarer, og børnearbejde er ikke rart at bortforklare for kommunikationscheferne hos chokoladeproducenterne, så det er med til at give drivkraft.
Problemerne med f.eks. børnearbejde er stort set overalt i verden. Der er kakao fra 4-5 steder på det danske marked.
Spørgsmål fra salen: Hvor mange ansatte i Danmark? Svar: 4.
En anden målsætning fra Fairtrade er diversificering. Produktionen skal ikke være en sovepude, og man bruge noget af sit overskud til andre formere for produktion. F.eks. har kombinationen af kaffe- og honning-produktion i Sydamerika givet overraskende godt resultat. Desuden vil det også gøre det mere interessant for de unge at blive i lokalområdet, når de er uddannede.
Mine noter:
1) Var ikke udkommet på det tidspunkt
2) Er ikke helt sikker på, hvad det henviser til…
3) Andelsbevægelsen opstod efter stavnsbåndet ophævelse som en måde for landmændene at sikre, at de kunne have kontrol over forarbejdningen af deres varer. Blandt de store andelsselskaber der stadig eksisterer er f.eks. Arla, Danish Crown og mange af foderstofforeningerne.
4) Grafen har jeg fundet på nettet, men den svarer meget godt til det han viste. http://www.eriding.net/images/subjects/pshe/chart.gif
5) En problemstilling, der dog ikke er så relevant for chokolade
6) NGO = Non-governmental organisation - f.eks. interesse- og nødhjælpsorganisationer.
7) Moderne långivning der går ud på at låne beløb der er små set ud fra vestligt synspunkt til iværksættere i den tredje verden på rimelige vilkår.
8) Selv om det kan være træls at tage opvasken eller hjælpe lidt til på sin fars landbrug, er det ikke børnearbejde….
9) Salg af især børn og kvinder som handelsvare
10) Kunden har altid ret ;)
11) Økologi, miljøvenlig produktion, tilsætningsstoffer, osv.
12) En problemstilling man også kender fra økologi
13) bl.a. på grund af lavere lønningsniveau. |
