Kontakt Chokoladeselskabet Kontakt Chokoladeselskabet
dreng.jpg
Askinosie Chocolate foredrag fra Festival 2010 PDF Udskriv Email
Skrevet af Frank Mandix   
Mandag, 12 April 2010 14:56
v./Martin Jörgensen (Scand Choco)

Både Askinosie og Martin Jörgensen er ubeskrevne ark i den danske chokoladeverden, men de kunne begge opleves på chokoladefestivalen i marts 2010, hvor Martin Jörgensen præsenterede Askinosie chokolade for Danmark. Selv har jeg kun smagt chokoladen en gang før – og det var en anderledes oplevelse. I denne artikel kan du læse mere om Askinosie og foredraget på festivalen.

Smagen af Askinosie og andre produkter fra Scand Choko bliver omtalt i en
anden artikel fra Chokoladefestivalen, så det skal der ikke fortælles mere om.

alt

ScandChoko er grundlagt i 2005 og udspringer i en rejse som Martin Jörgensen havde til Ecuador, hvor han bl.a. lærte om kakao, kakaobønner og chokolade generelt. Dette blev fulgt op af et messebesøg i New York, hvor ScandChokos produktsortiment blev grundlagt.

Martin, der holdt foredraget på svensk, startede med at fortælle fra sin rejse, dels for at vise hvordan der ser ud i Ecuador og hvordan en cacaoplantage ser ud, dels for at fortælle om processen fra cacaotræ til den bønne, der ankommer til chocoladefabrikken.  Af de 70 chokoladeglade tilhørere var der kun 1, der havde været på en cacaoplantage.

Askinosie er grundlagt af Shawn Askinosie, der i 2005 skiftede fra at være advokat, af alle ting, til at begynde at fremstille chocolade. Askinosie siger selv, at han indtil da ikke havde tænkt meget over miljø og det at være miljørigtig. Askinosie er baseret på en forretningsfilosofi kaldet ”A stake in the outcome”, et udtryk der naturligvis er et registreret varemærke. Askinosie er placeret i Missouri, USA. Filosofien går kort fortalt ud på, at man følger bønnen fra cacaofarmen til den bliver solgt og 10% af profitten går direkte til bonden, hvilket er mere end man får ved fair trade priser ifølge Askinosie. Hvad der måske er vigtigere set fra chokoladenyderens synspunkt er, at det muliggør at sikre en konsistent og ordentlig kvalitet af bønnerne. Askinosie beskriver hele processen i 70 trin på sin hjemmeside.

alt

Askinosie chocolade består af 3 ingredienser: Cacaobønner, økologisk rørsukker og cacaosmør (fra de samme bønner), den er glutenfri og der er ingen tilsætningsstoffer.

Martin afsluttede foredraget med en kort film om Askinosie og en smagning af 3 af deres chokolader. Kort kan siges, at smagen er meget anderledes end f.eks. Valrhona, Anton Berg eller SchaffenBerger og indpakningen skiller sig også ud.

Læs mere her

ScandChoko
www.scandchoko.se

Askinosie chokolade
www.askinosie.com
LAST_UPDATED2