|
De fleste, der interesserer sig blot en smule for chokolade, ved, at Bruxelles er byen, man skal besøge. Knap så kendt er det måske, at Barcelona også har en lang tradition inden for chokolade- og konfektfremstilling.
Chokolademuseet er absolut et besøg værd og i sammenligning med Bruxelles, er museet i Barcelona en langt større oplevelse. Museet ligger i smukke lyse lokaler med hvælvinger i loftet. Det er en del af et bygningskompleks, der også rummer byens konditorskole. Hvis man er heldig, kan man gennem skolens store glasruder se konditorerne stå og arbejde med forskelligt bagværk. Det er i sig selv en oplevelse. Det koster ca. fire Euro at komme ind, men der er god rabat at hente, hvis man har et Barcelona Card. Der er lukket om tirsdagen.
Museet gennemgår dels det rent botaniske ved chokolade omkring planter, dyrkning, høst, forarbejdning og så videre, og dels illustreres chokoladens historie og produktudvikling. Og skulle man ikke have det spanske sprog helt præsent - eller for den sags skyld det catalanske, så er alle tekster oversat til engelsk. Det er virkelig informativt, uden at være kedeligt, og i det hele taget har museet gjort meget ud af formidlingen. Der er rum med små filmsekvenser og lysbilledshow samt en del maskiner og redskaber til chokoladeproduktion. En sjov ting er dog de mange skulpturer udført i chokolade. Man kan f.eks. se Gaudís berømte salamander i hvid chokolade, Don Quixote med hest og hele pivtøjet, en kæmpe Kristusfigur, en udstilling af sko og en kæmpe kinesisk drage og meget, meget andet. Det er alt sammen meget morsomt, men det mest fantastisk er duften! Da mange af figurerne ikke stå i montrer, kan man hele tiden indsnuse chokoladeduften - til sidst får man altså helt lyst til at bide halen af dragen.
Derfor er kronen på værket da også et besøg i museets lille og nærmest uanseelige café. Når man har gået rundt i museets pragtfulde duft af chokolade og har samlet appetit, så må man bare smage den varme chokolade. Her i landet sættes der ofte lighedstegn mellem varm chokolade og en kop kakao med en ordentlig klat flødeskum ovenpå. I Barcelona er det slet ikke det, der menes med varm chokolade. Her får man serveret en kop med noget, der virkelig er flydende chokolade - og hvis man har svært ved at tro det, så kan man blot lade sin kop stå urørt et stykke tid, så begynder chokoladen faktisk at stivne. Man kan dog slet ikke lade være med at drikke af den, så det er ikke et reelt problem. Man kan bestille en lille eller en stor kop, men vi blev naturligvis fristet af den store. Det var pragtfuldt, selvom vi så var nødt til at springe frokosten over den dag. Chokoladen har en konsistens og en fylde, så man hurtigt føler sig mæt, men er på ingen måde sød og vammel. Det må være en meget mørk, let krydret chokolade, der benyttes. Vi er i hvert fald ikke længere i tvivl om, hvorfor Aztekerne kaldte chokoladen for en gudedrik!
|
