Chokolade spisested i Rom.
af Chris Bangert Larsen
Norge er ikke kendt som et chokolademekka, men i flyselskabet Norwegians inflight magazine nummer 06, 2010 kan man i al fald læse om en spændende chokoladested i Rom. På Via Tiburtina 135 i San Lorenzo distriktet ligger "SAID" - en gammel chokoladefabrik, der nu er blevet til en trendy chokoladebar.
Ejeren Fabrizio de Mauro fortæller: Den moderne chokoladekøber er mere kvalitetsbevidst end tidligere, og derfor er vores mål i dag at give kunderne en multisensorisk oplevelse. Fra første stund må vi give dem en positiv visuel oplevelse. Derfor er vi også opmærksomme på indpakningen ! Vi bygger vores produktion på klassiske opskrifter, men i ny fortolkning og ofte med lidt usædvanlige smagstilsætninger.
SAID går lidt udover den sædvanlige brug af chokolade i det søde køkken og tilbyder sine gæster en traditionel italiensk menu nyfortolket, hvor chokolade optræder i mindst en forret og hovedret.
Til gengæld er der så noget mindre efterspørgsel efter traditionelle chokoladedesserter. Gæsterne kan nemlig få designet deres personlige chokoladedesser i kakaobaren og pege på, hvilken chokolade de ønsker benyttet i deres egen personlige dessert.
Det var da et utraditionelt og spændende koncept !
Det skal nævnes at bemeldte chokoladedessert så kan indtages i Chesterfieldsofaen i dagligstuen, der også har et fint chokoladebibliotek.
' A cup of chocolate....
what a wonderful drink
such joy it brings me !
long live chocolate
with its flavour and healthy effects
Long live Chocolate '
Carlo Goldoni, Italiensk, dramatiker, 1758
(Det lyder nok bedre på Italiensk. Det fremgår ikke, hvilket skuespil ordene stammer fra)
Læs mere på www.said.it

